Julekort er en gammel dansk og oprindeligt engelsk tradition.

Den gode gamle tradition med at sende julekort ud til venner og familie først i december er desværre ved at gå i glemmebogen grundet de sociale medier, der gør det nemt for alle at skrive en hilsen til alle deres venner på én gang. Desværre gør denne mulighed på de sociale medier at ens julehilsen ofte bliver meget upersonlig. En del af traditionen ved julekort er at man takker sine nære for glade stunder man har haft igennem hele året samt den traditionelle afslutning; god jul og godt nytår. Der er en anden ting i Danmark, der er ved at gå i glemmebogen fordi julekort nu sendes elektronisk, Danmark er kendt for at have opfundet julemærkerne, der klistres fast på konvolutten ved siden af frimærket som et tegn på, at man støtter et godt formål, de danske julemærkehjem. Der er dog stadig nogle mennesker, heldigvis, der stadig sender julekort, man ser det typisk i bedsteforældrenes og forældrenes generation, men nogle unge sender også stadig julekort til familien, vennerne får en hilsen på Facebook.

Find de rigtige julekort.

Julen er gavernes og hyggens tid, derfor dukker der hvert år, allerede i november, en masse forskellige julekort op i butikkerne, der gør det muligt for folk ikke kun at glæde venner og familie med en personlig hilsen, men også at glæde forskellige organisationer, der gør noget for f.eks. børn, ældre eller folk i ’den tredje verden’. Man kan mange steder få enkelte julekort, eller pakker med 10 julekort, køber man en pakke med 10 har man enten julekort til hele familien, eller julekort til flere års forbrug, hvilket er smart, hvis man kan huske hvor man lægger dem i huset til næste år. Motiverne på julekort har naturligvis alle noget med julen at gøre, nisser, snelandskaber, snemænd og misteltene pryder de dekorative julekort, det gælder bare om at finde et der passer til modtageren.

Pynt op med dine julekort.

Før i tiden var det normalt, at man modtog mange julekort hvert år fra alle de nærmeste venner og familien, men i dag er det sjældent man får mere end 5-10 fysiske julekort om året. Derfor vælger mange danskere at bruge deres julekort som julepynt, det kan være der bliver ryddet en hylde i stuen eller i rumdeleren, hvor kortene bliver stillet op til åbent skue, men de fleste vælger dog at hænge en snor op og sætte deres julekort op med klemmer eller bare hænge dem på snoren. Disse guirlander af julekort giver nyt liv til den ellers meget traditionelle julepynt folk har.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *